I dei dagar var det ofte det
kom einkvan som ville ha skyss over til Høylandsbygd.
Slike folk var velkomne, for då kunne me
tena pengar, og me fekk 50 øre for å
ro over. Slikt arbeid var det ikkje protest mot.
Eg tenkjer tilbake på den betalinga, og
at me i dag ikkje bryr oss med å bøya
oss ned for å ta ein femtiøring opp.
Nyss her ein dagen såg eg det låg
ein femtiøring i vegen ute på Husnes.
Eg hugsa på kor mange gonger eg hadde rodd
for ein sånn, og då bøygde
eg meg ned.
Gunnar Ersland fortel i denne boka ei historie
om korleis det var å veksa opp i Noreg på
1920- og 1930-talet, bli vaksen og stifta eigen
familie. For den som ikkje tilhøyrer Ersland
sin generasjon, gir boka eit innblikk i ei verd
som er nær i tid - men likevel underleg
fjern frå livet på bygda i dag.